Åringsauktion på York igen i 2015

På baggrund af den vellykkede auktion på York Stutteri for tre uger siden har Dansk Galops Avlsudvalg med opbakning fra sin svenske samarbejdspartner Sydsveriges Fullblodsauktioner indgået aftale med York Stutteri om, at også næste års auktion skal holdes på York. Datoen er fastsat til fredag den 25. september.
 
Dansk Galop arbejder fortsat på at afholde én fælles åringsauktion i Skandinavien og foreningen vil derfor på ny invitere avlsforeningerne i Norge og Sverige til møde med henblik på at drøfte mulighederne. Auktionen næste år vil således være forbeholdt skandinaviskopdrættede heste.
 
Den 21. oktober 2014
Peter Knudsen

Nyeste nyheder