Negativ B-prøve

Som tidligere meddelt blev hesten FROST testet positiv for stoffet Fentanyl i forbindelse med hestens start i Klampenborg den 15. oktober. Analysen blev foretaget af Statens Veterinärmedicinska Anstalt i Uppsala, der står for alle analyser af dopingprøver indenfor skandinavisk trav- og galopsport. Efterfølgende har B-prøven været sendt til analyse hos det laboratorium, som fransk væddeløbssport anvender, og dette laboratorie har meddelt, at B-prøven var negativ.
Det er højst usædvanligt, at analyser af A- og B-prøver ikke giver samme resultat. Eksperter hos de to laboratorier har undersøgt, hvorledes dette kan forekomme, men laboratorierne kan ikke give en plausibel forklaring.
På denne baggrund og efter henstilling fra Skandinavisk Dopingkomité har Dansk Galop besluttet at henlægge sagen.
Den 14. december 2016
Peter Knudsen

Nyeste nyheder