Nu er det ved at være tid til at anmelde åringer til den skandinaviske auktion.
Anmeldelsen skal ske til Dansk Galop via anmeldelsesblanketten, som kan downloades hér, senest den 15. juni 2026.
Anmeldelsesgebyret er 3.000 DKK + moms.
Medlemmer af Dansk Galop/Foreningen til den ædle Hesteavls Fremme er berettiget til en rabat på 1.000 DKK pr. anmeldelse.
Reglerne for sletning af en anmeldt åring er således:
Sælger kan trække en anmeldelse tilbage indtil d. 12. august uden yderligere udgift. Efter den 12. august kan en hest slettes ved fremlæggelse af dyrlægeattest og betaling af et ekstra gebyr på 2.000 kr.
Dansk Galop forbeholder sig ret til ved foreningens dyrlæge at undersøge en slettet hest. Hvis Dansk Galops dyrlæge vurderer, at en sletning er sket uden gyldig grund, betales et gebyr svarende til 5 pct. af gennemsnitsprisen på de solgte heste på auktionen.
En hest kan også slettes uden dyrlægeattest, og i så fald betales et gebyr svarende til 5% af gennemsnitsprisen på de solgte heste på auktionen.
Med hensyn til rækkefølgen i kataloget, så følger vi samme regler som Goffs og Tattersalls dvs. at rækkefølgen afgøres efter mødrenes forbogstaver, og i år er det mødre, hvis navne begynder med ”F”, som kommer først i kataloget. Dog fremstilles ikke-skandinaviskfødte åringer som hidtil før de
skandinaviske åringer.
Dansk Galop opfordrer til, at alle åringer bliver røgten fotograferet op til auktionen.
Vær opmærksom på at alle åringer som fremstilles i ringen på auktionsdagen automatisk, vil være tilmeldt Dansk Galop’s auktionsløb, som rides i 2027.
Med venlig hilsen
DANSK GALOP