Bernt Dahl trækker forslag til generalforsamlingen

Bernt Dahl har trukket sit forslag fra Dansk Galops generalforsamling efter at have modtaget nedennævnte brev fra foreningens formandskab.
Åbent brev til Bernt Dahl
Efter drøftelser i dag den 12. april 2013, og Dansk Galops meddelelse d.d., kan fmd. for Avlsudvalget, Berner Olsen, fmd. for Dansk Galop, Nick Elsass, og nfm. for Dansk Galop, Mogens Schougaard bekræfte, at ville arbejde målrettet på, at der senest i 2014 afholdes en fælles, skandinavisk åringsauktion i lige samarbejde med Svensk -, Norsk, – og Dansk Galop.
Beslutningen for eventuel deltagelse af udenlandske åringer på den fælles auktion, tages i samarbejde mellem de tre landes hovedorganisationer.
Vi håber, at du vil medvirke til at få dette projekt i luften, hvilket vi hermed inviterer dig til.
Dansk Galops formand vil orientere om dette gode, fælles skandinaviske projekt ved generalforsamlingen den 20. ds.
 
Med venlig hilsen
Berner Olsen
Mogens Schougaard
Nick Elsass

Nyeste nyheder