DM i Århus

Der er tre galopløb på programmet fredag aften i Århus inkl. Dansk Mesterskab for treårige. Løbet har i år kun fem deltagere og favorit bliver sikkert ROCKYTO, der vandt to løb i foråret og derpå var en fremragende nr. fire i Dansk Derby – kun slået med halvanden længde af vinderen QUITE A MISSION. Senest var ROCKYTO fjerde i Norsk Derby Trial i hårdt selskab.
Blandt konkurrenterne i Dansk Mesterskab er uheldige SIR WINSTON, der missede starten i Jyllandsløb, styrtede i Dansk Derby og derpå havde ”trafikproblemer” i Breeders Trophy Mile på Täby og alligevel kun var fire længder bag vinderen i mål. Nu er det tid til revanche!
Den 15. august 2013
Peter Knudsen

Nyeste nyheder