Generalforsamling udsat
Med de nuværende restriktioner er det desværre ikke muligt at afholde foreningens generalforsamling som planlagt på søndag i Aarhus, og generalforsamlingen udsættes derfor til Jyllandsløbsdagen den 24. maj, kl. 11.00. Tre dage tidligere hæves forsamlingsforbuddet til 50 personer.
Generalforsamlingen vil naturligvis blive afviklet under hensyntagen til de Corona-restriktioner, som vil gælde den 24. maj. Nærmere information herom vil blive udsendt til foreningens medlemmer i god tid før generalforsamlingen.
Det er muligt at brevstemme frem til den 17. maj. Stemmesedler kan rekvireres i foreningens sekretariat.
Den 19. april 2021
Peter Knudsen