Gode danske chancer i Oslo

Danske heste har en god statistik i de norske Breedersløb. Blandt de senere års vindere kan nævnes FAIRMY, RUNNER RUNNER, ATTENTION PLEASE og GODLEN MEMORY, og chancerne for fortsat dansk succes er rigtig gode i dette års udgave, der rides i morgen søndag. Breeders’ Prize Classic har en førstepræmie på imponerende 404.000 norske kroner og løbets favorit bliver sikkert Stald Chilis HOVSA, der for fjorten dage siden var kort slået i det tilsvarende løb på Täby. Vinderen af det løb, JIMMY MACK, er ikke med i Oslo og HOVSA’s værste konkurrenter kan i stedet blive Stald Shaker og Bechmann Racings dobbelte klassiske vinder THE KICKER eller den overraskende vinder af Dansk Oaks VICTORIA NGUYEN.
Norsk Kriterium er også på programmet, og her skal Lone Kaj-Nielsens SMARTINBLACK igen duellere med DIAMANT, som slog den danske hest på den norske derbydag. Beatrice Marsings nyligt importerede hingst COMPOSED er en anden interessant deltager. Hesten har løbet placeret i England og derpå vundet løb i Frankrig.
 

Hovsa med Oliver WIlson

Den 21. september
Peter Knudsen

Nyeste nyheder