Hvil i fred, Christina

Der findes ikke ord til at beskrive den sorg, som familie og nærmeste venner føler ovenpå den tragiske ulykke på Aalborg Væddeløbsbane lørdag aften. En ulykke, hvor amatørrytter Christina Degn Gerlings mistede livet.

Christina var kendt og vellidt i Provinsgaloppens galopmiljø, hvor hun som ung tilbragte størstedelen af sin tid med fuldblodshestene.

Hun red 249 løb og vandt 21, heriblandt to i indeværende år. Mange husker sikkert også, at Christina var fast partner med Jane Groves 2-årsstjerne Hå Te Hå, med hvem hun i 2002 vandt både 2-åringernes Stayerprøve og Den Jydske Vinterfavorit.

Christina stoppede i første omgang sin karriere i 2007, men genoptog den som amatørrytter i 2020. I mellemtiden var hun blevet gift med Christian og havde fået to børn.

Christina Degn Gerlings blev kun 49 år gammel, og alle omkring hende er ramt af en ufattelig tragedie.

Mindeordene er skrevet af Filip Zwicky og vi sender de mest dybfølte kondolencer til familien i denne hjerteskærende stund.

Æret være dit minde, Christina. Hvil i fred.

 

 

Nyeste nyheder