Dansk Galop har d. 3 maj 2017 gennemført uanmeldte kontrolbesøg hos 3 trænere i Klampenborg, hvor behandlingsjournaler og medicinhåndtering er blevet gennemgået, ligesom der blev taget dopingprøver af syv heste, der er starterklæret til løb på lørdag. De pågældende trænere levede alle op til de nye antidopingregler, som trådte i kraft ved årsskiftet.
Det er planen løbende igennem sæsonen at gennemføre tilsvarende kontrolbesøg hos trænerne i Klampenborg og i provinsen.
3. maj 2017
Peter Knudsen