Løb i Aalborg, Klampenborg og Århus

Der er løb fredag, lørdag og søndag på de danske baner. Aalborg Væddeløbsbane lægger for fredag aften med de traditionsrige Professor Moriarty Handicap og Silver Blaze Handicap. I sidstnævnte løb må Jyllandsløbsvinderen fra 2011 FABINHO have en stor chance. Hesten viste god form som tredje i sidste weekend i Århus til BE MY CONSCIENCE og SOMERVILLE, men flere andre formstærke modstandere vil givetvis blande sig i kampen om sejren inkl. STARS PRIDE, der er kommet sent i gang i år, men som var en fin vinder i Aalborg for en måned siden.

Be My Conscience med Marc Stott

 
Lørdag eftermiddag byder Klampenborg Galopbane på et otteløbs program med sæsonens længste løb for de toårige Basnæsløb som hovedbegivehed. Feltet tæller kun to vindere PALAGIRL og PRINCE FIELD, og de to staldkammerater fra Bent Olsens stald må have store chancer for at afgøre løbet imellem sig.
Søndag eftermiddag afgøres DM for Treåringer i Århus men desværre kun med fire heste til start. En uhensigtsmæssig placering på sæsonplanen er sikkert årsagen til den lille deltagelse, og næste år skal det tilstræbes at afvikles løbet på et mere passende tidspunkt. De fire heste i årets udgave tæller Larch-vinderen SOLO, Pompøs Cup- vinderen IMAGINENOWAR, HALF EAGLE samt derbydeltageren FILLIP STARK, der for to uger siden vandt en overbevisende fem længders sejr i Klampenborg.
Den 11. oktober
Peter Knudsen

Nyeste nyheder