Weekendens absolut største galopbegivenhed i Skandinavien er naturligvis Täbys Stockholm Cup-dag med masser af storløb på programmet og deltagelse af mange heste fra Danmark. Men også på de danske væddeløbsbaner afvikles der galopløb i weekenden. Fredag aften afvikles to galopløb på Jydsk Væddeløbsbane og lørdag eftermiddag rides to galopløb i Aalborg i forbindelse med banens store travarrangement, hvor der lørdag-søndag køres i alt 20 travløb på banen med NKI Aalborg Store Pris (Derbyrevanchen) som hovedbegivenhed. Lørdag eftermiddag afvikler Klampenborg Galopbane et syvløbsprogram med 102- Års Stayeren som hovedbegivehed. Løbet har bl.a. deltagelse af de to vindere af Dansk Derby MASTER KID og SIR HENRY.
Den 7. september
Peter Knudsen
Scandinavian Open Yearling Sales 2024 – katalog
Auktionskataloget for dette års åringsauktion er udkommet online og kan