Silver Blaze og Professor Moriarty

Næsten lige siden Ålborg Væddeløbsbanes indvielse i 1956 har SIlver Blaze Handicap og Professor Moriarty Handicap været med i banens løbsprogram. Årets udgaver af de to løb afvikles i aften, og Silver Blaze Handicap (klasse 3) har deltagelse af en række af provinsens bedste heste. Stald Søndervangs fireårige hoppe SHOW OF FAITH har vundet sine seneste tre starter og bliver sikkert spillernes favorit, men feltet tæller andre formstærke heste inkl. STARS PRIDE, ROBBIE og PRIME GREY. Sidstnævnte har været i trioen i syv af årets otte starter. En dark-horse i løbet er Per Meyns MARY BOYLE, der har været uheldig i sine seneste to starter men været meget overbevisende i løbene forinden. Staldkammeraten GOLD DIAMOND har muligvis en endnu bedre sejrschance i Professor Moriarty Handicap (klasse 4)senere på aftenen.
 Den 26. august 2013
Peter Knudsen

Nyeste nyheder