Stor dag for Lone Kaj-Nielsen og Stutteri Hjortebo

Lone Kaj-Nielsen vandt både Dansk Kriterium og Dansk St. Leger med heste opdrættet på Stutteri Hjortebo, og de fire første hest i mål i Dansk St. Leger var alle opdrættet på Hjortebo.

Anthony og Dina Danekilde

 
 
I Dansk Kriterium sled de to forhåndsfavoritter HELLS ANGEL og HARMONIA hinanden op i et hæsblæsende tempo, og så var vejen banet for FALCONET, som Jacob Johansen fra en position bagest i feltet bragte frem til en meget sikker sejr. HELLS ANGEL holdt andenpladsen, medens EXQUEST var en positiv overraskelse på tredjepladsen. FALCONET er dermed fortsat ubesejret, og Lone Kaj-Nilesen og Bent Olsen har en rigtig god kandidat til de klassiske løb næste år.
 
ANTHONY far start til mål
I Dansk St. Leger tog ANTHONY straks føringen og oparbejdede et solidt forspring, som hesten sikkert holdt til mål. Dina Danekilde viste fin pacebedømmelse og sejren var aldrig i fare. Træner Inge-Mette Dejgaard havde i foråret meget høje tanker om ANTHONY, og omsider indfriede den store hest forventningerne. Lone Kaj-Nilesen vandt dobbeltsejr i St. Leger, idet hendes LANCIER blev nummer to foran LE CHIFRE. Løbet blev desværre skæmmet af, at totalisatorfavoritten KHAN desværre brækkede ned med ca. 1200 meter til mål og ikke stod til at redde.
Den 30. september
Peter Knudsen

Nyeste nyheder