Nyt Æresmedlem

Foreningen til den Ædle Hesteavls Fremme (Dansk Galop) blev stiftet i 1859 af den daværende kronprins, senere Kong Christian den IX, som skabte traditionen for, at den siddende monark, skal være Foreningens protektor. Lige siden har kongefamilien på mange måder støttet fuldblodssporten, og det har været en tradition, at kongefamiliens medlemmer har glædet os med modtagelse af et æresmedlemsskab af foreningen.
 
Det er os en meget stor ære og glæde, at også Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie nu har sagt ja til at modtage et æresmedlemskab af foreningen. Vi vil senere til foråret 2018 invitere HKH Prinsesse Marie til en dag på Dansk Galops flagskib, Klampenborg Galopbane.
 
Foreningens Æresmedlemmer er:
Hendes Majestæt Dronning Margrethe, HKH Prins Henrik, HKH Kronprins Frederik, HKH Kronprinsesse Mary, HKH Prins Joachim, HKH Prinsesse Marie, HKH Prinsesse Benedikte (også æresmedlem af Dansk Amatørrytter Klub), HH Prinsesse Nathalie, fhv. løbsdommer Erik Hasløv.
 
Den 3. januar 2018
Nick Elsass Formand

Nyeste nyheder